1. A på læringsbesøg hos Sinatur Hotel Sixtus

Den 8. maj 2017 var en helt særlig dag for eleverne i 1. A på Vestre Skole i Middelfart, og for medarbejderne på Sinatur Hotel Sixtus. Hotellet har nemlig – som led i RelationsNetværkets initiativ “Virksomheder adopterer skoleklasser” – adopteret klassen, og den 8. maj 2017 skulle eleverne på deres første læringbesøg.

Det blev en super dejlig oplevelse for alle – eleverne var søde, ivrige, nysgerrige og fyldt med masser af dejlig energi.

 

Eleverne ankom til Sinatur Hotel Sixtus omkring kl. 9.30 og dagen startede i et mødelokale, hvor der var en kort præsentation af medarbejderne på hotellet.

Direktør Vibeke Stentoft spurgte eleverne om de vidste noget om, hvilke afdelinger der findes på et hotel. Eleverne startede med at gætte på “noget med mad”, og  det var jo korrekt, og eleverne udpegede den rette medarbejder – nemlig kokken. På den måde lærte elverne noget om alle afdelinger på hotellet – hver medarbejder blev udpeget.

Efter velkomsten og snakken om de forskellige afdelinger og medarbejdere, blev eleverne vist rundt på hotellet i 5 små grupper. Efter rundvisningen var der ny bagte boller og saftevand på hotellets terrasse med udsigt over Lillebælt.

 

Efter pausen skulle eleverne i grupper med ud i det enkelte afdelinger, hvor de skulle løse nogle opgaver de havde fået på forhånd. Der blev filmet, grinet og spurgte flot ind fra alle elever. De var meget imponeret over hotellets havetraktor og den store fryser, der var så stor at man kunne gå ind i den.

Det blev en skøn dag med mange skønne spørgsmål og kommentarer fra de små elever. Det blev en god start på et langt partnerskab, og på denne dag blev de første gode relationer mellem medarbejdere og elever skabt.

 

Sinatur Hotel Sixtus Vestre Skole Virksomheder adopterer skoleklasser RelationsNetværket Den åbne skole Sinatur Hotel Sixtus Vestre Skole Virksomheder adopterer skoleklasser RelationsNetværket Den åbne skole Sinatur Hotel Sixtus Vestre Skole Virksomheder adopterer skoleklasser RelationsNetværket Den åbne skole Sinatur Hotel Sixtus Vestre Skole Virksomheder adopterer skoleklasser RelationsNetværket Den åbne skole